Softicemaskine

Print
1. Kræver 2 stærke mænd! Kør forsigtigt med transportkassen, kassen er tung og maskinen er skrøbelig! Undgå at køre ud over kanter og så videre. Løft i håndtagene på siden. Husk at låse hjulene under transport!

2. Frigør de 4 hængsler på siden af maskinen, og løft forsigtigt toppen af.
Toppen sættes med "bunden" i vejret, herefter kan maskinen forsigtigt løftes op i kassen, som herefter fungerer som "bord". Det kan være lidt "tricky" at få hjulene ind i kassen, men der er plads, pas på fingrene, drej hjulene lidt ind.

3. Kontrollér at maskinen er komplet, og at alt er rent. Maskinen samles ved forsigtigt at montere tappehanen på fronten med 4 møtrikker - pas på med at stramme disse for meget.
Drypbakken sættes på under tappehanen.

4. Fyld minimum 2 liter, maksimum 6 liter afkølet softicemix øverst i maskinens store rum.
Test først med en halv liter softicemix om maskinen holder tæt.

5. Tilslut maskinen til en stikkontakt, undgå forlængerledninger, maskinen bruger meget strøm. Tænd for strømmen og tryk derefter på COOL knappen.

6. Isen afkøles nu. Når maskinen holder op med at brumme, og display viser imellem ”4.0” og ”5.0” er maskinen klar. Efter lidt tid holder køleren pause og viser "0.0", men starter når du går til punkt 7.

7. Hiv i håndtaget og lav softice, stille og roligt. Maskinen må ikke løbe tør for softicemix, så fryser sneglen fast! Hvis maskinen går i stå, så hold COOL knappen inde til køleren slukker, vent 20 minutter og tryk først på CLEAN, derefter på COOL. Nu kan man tage is igen.

8. Når man er færdig med at lave softice, holdes COOL knappen inde til køleren slukker. Vent 20 minutter og tryk så på CLEAN.
Der stilles en spand under tappehanen, og hanen åbnes så den resterende softicemix kan løbe ud – når den er smeltet. Stikket tages ud af maskinen, og herefter kan man hælde lidt varmt sæbevand igennem systemet. Tør maskinen af med en tør klud. Afmonter tappehanen, og drypbakken.
Løft maskinen forsigtigt ned på hjulene igen, og sæt toppen på. Spænd herefter hængslerne, så er maskinen klar til transport. Husk at låse hjulene under transport!

NB.
Vær opmærksom på at maskinen kan dryppe, pas på bord, gulv og gulvtæppe.

Maskinen desinficeres med IDZ eller tilsvarende desinfektionsmiddel hos BONCAT.DK